Lejlighed
&
værelser
Fakta om Nordby
Samsøs nordligste byCa. 200 indbyggere
9 firelængede gårde
19 fredede huse og gårde
Byen omgivet af ringvej
Kontakt
MejlskovgårdKaren og Erik Poulsen
M.B. Jensensvej 12
8305 Samsø
Tlf. 8659 6659
Nordby er en enestående landsby
Byen er unik med sine idylliske stråtækte bindningsværkshuse omkring det hyggelige gadekær, sit gule, landskendte klokketårn og den smukt malede majstang.Det er en oplevelse i sig selv at gå en tur i byens mange små og labyrintiske gader.
Nordby blev i 1990 udnævnt som Danmarks bedst bevarede landsby.
Læs mere om Nordby her.
Der er flere gode restauranter i Nordby:
Restauranten ved Kæret
Frokostgalleriet
Nordby Kro
Resturant Nordby
De daglige fornødenheder kan købes i Dagli´ Brugsen i Mårup 2 km fra Nordby.
Historie
Nordby blev i 1700 årene omtalt som en af landets største landsbyer. Det er den stadig, selv om nogle af gårdene er flyttet udenfor byen.Byen lå oprindeligt samlet omkring et stort åbent fælles-areal, en forte. Der var opført et dige rundt om Nordby. Udenfor dette lå de veje, hvor husdyrene kunne drives ud og hjem fra græsning. Den dag i dag ligger Ringvejen rundt om byen, og diget er bevaret enkelte steder, bl.a. ved Mejlskovgård.

Thorkild Gravlund skriver om Nordby i bogen Ransmænd om Samsø fra 1929:
Midt mellem større lande, der skimtes bag hav, ligger Samsø højt, og højest er nordlandets banker, og bag dem i ly ligger den store stad Nordby mellem flader og højder og strand.Byen er så stor, at fremmede kan fare vild i den, for alle huse er ens med tætte tjærede stolper. Mellem stolperne sidder mange små vinduer med små ruder og døre med underlige udskæringer. Ovenover luner de skarpe mosgrå stråtage, side om side tæt sammen deres by.
Altid er der læ i Nordby. Sådan er den by lagt, at den holder havstorm, hedeblæst og højdedragenes vindstød ude.
Rundt om det store gadekær, der er som en indsø, flokkes småhuse og gårde i flæng, og udenfor søen har ligget kær, kaldet puse, gamle vandsteder for del af byen. Men nu er der dybe kampestensbrønde isteden for vandkær, en brønd med hejseværk til hver bydel.
Midt i byen står majstangen, en flagstang med udskåret skib som fløj.
Ved siden af står det stenmurede klokketårn, hvor en klokke kalder til stævne eller til kirkegang, fordi kirken ligger så langt borte, at dens kalden i hårdt vejr næppe kan høres.